Historien
↓
Familieejet og drevet siden 1950
—
I 1949 købte Lars og Ellen Olesen Højgaarden som landbrug og familiepensionat. De åbnede dørene for feriegæster i 1950 og bød velkommen på bondegårdsferie. Konceptet var især populært hos familier fra de større byer i Danmark som tog børnene med på landet. Landbruget og pensionatet blev et godt match, familierne hjalp med at passe heste, grise og køer. Dagene gik derudover med at plukke jordbær, grave kartofler op og være i naturen.
I 70’erne begyndte kurser og konferencer at tage fart i Danmark. Højgaarden fulgte med tidsånden og indrettede sig så kursusgæster også kunne bydes velkomne. Stedet var og er dog ikke det gængse konferencecenter, da der altid er blevet værnet om den hjemlige og personlige oplevelse. Netop denne atmosfære er dét der gør Højgaardens kursusgæster vender tilbage år efter år.
I 1990 overtog Niels og Connie Højgaarden og førte drømmen om et varmt og hjemligt hotel videre. Niels og Connie driver stadig hotellet med stor kærlighed - og deres tre børn, John, Janni og Lars, er også ofte hjemme og giver en hånd med i restauranten.
I dag er Højgaarden et sted som emmer af nærhed og personlighed. Der er plads til tosomhed og store fester. Maden er hjemmelavet og der er masser af friske råvarer på menuen.
Hvis du trænger til at besøge et sted lidt udover det sædvanlige, så kig forbi Højgaarden.