Jeg elsker suppe! Min mor lavede den ene klarede suppe efter den anden da jeg var barn og har lige siden haft et ømt punkt i hjertet for gode supper.
En god karrysuppe er altid en dejlig ret at servere. På Højgaarden serverer vi den ofte med håndpillede rejer eller kylling, men lad bare fantasien råde.
KH. Niels Olesen
Opskriften
Højgaardens Karrysuppe med rejer
Tid: start en time før servering
Ingredienser:
250 g. rejer
Salt
Peber
5 spsk. karry
1 dl olie
2 løg
2 fed hvidløg
2 æbler
10 dl hønsebouillon
½ dåse hakkede tomater(disse kan med fordel laves selv)
2,5 dl fløde
½ ds. ferskner
1 rød peber
kørvel eller dild til at toppe suppen med
Fremgangsmåde
Karry svitses i olien, og hakkede løg og hvidløg steges blanke heri.
Herefter tilsættes hønsebouillon, hakkede tomater samt hakkede æbler - dette koges i 30 minutter.
Blend nu suppen
Tilsæt nu fløden og peberfrugten der er skåret i små tern, smag til med salt og peber. Ferskner skæres i tynde skiver og tilsættes. Nu skal suppen varmes godt igennem. Ved servering ligges rejer i bunden af terrinen, og der hældes suppe over - og pyntes af med frisk kørvel eller dild.