Posts tagged Dessert
Højgaardens Sommerdrøm

Hermed opskriften på vores populære dessert "Højgaardens Sommerdrøm".
En nøddemarengs med rabarbersskum og friske bær eller hvad sæsonen nu byder på.
God bagelyst - og tøv ikke med at sende billeder af resultaterne, eller kig forbi med et stykke :)

Kærlig Hilsen,
Niels Olesen

Opskriften:

Marengsbunden:

  • 2,25 dl æggehvider

  • 330 g sukker

  • 200 g nødder efter eget valg fx hasselnødder og mandler

Fremgangsmåde:

  • Hviderne piskes meget luftige og stive med sukkeret.

  • Nødderne vendes meget forsigtigt i massen

  • Massen fordeles i en smurt springform

  • Bages i 45 minutter ved 160 grader varmluft eller 200 grader almindelig ovn

Rabarberskum:

  • 200 g rabarber

  • 125 g skovbær

  • Sukker

  • Flormelis

  • Vaniljesukker

  • 1/2 liter fløde

Fremgangsmåde:

  • Bær og rabarber lægges i et ildfast fad og drysses med et godt lag sukker, flormelis og vaniljesukker

  • Fadet stilles i ovnen i 30 minutter ved 160 grader varmluft eller 200 grader almindelig ovn

  • Rør i blandingen ind i mellem

  • Blandingen skal blive til en tyk grød. Er den ikke tyk skal den have længere tid i ovnen

  • Blandingen tages ud og køles helt af

  • Fløde piskes og vendes sammen med bær- og rabarberblandingen

  • Fløden med bær og rabarber lægges på den kolde marengsbund og pyntes med friske bær eller frugt samt mynteblade

20170603_193117.jpg
Sommerdrømme til fest og farver
Højgaardens Æbletærte

Jeg har igen gravet lidt i min mors gamle køkkennotater og faldt over denne lækre tærteopskrift :) Bare rolig - den er testet - mange gange!

Knæk og Bræk
Mvh. Niels Olesen

Opskriften​

Ingredienser:

  • 100 g. smør

  • 100 g. sukker

  • 2 æg

  • 100 g. hvedemel

  • 1 tsk. bagepulver

  • 1 tsk. stødt kanel

  • 4 røde æbler

  • 100 g. marcipan

  • en lille springform (ca. Ø 20 cm)

Kaneldrys:

  • 4 spsk. sukker

  • 2 spsk. kanel

Sådan gør du:
Smelt smørret, og lad det køle lidt af.
Pisk sukker og æg sammen i en stor skål med elpisker - og rør derefter det smeltede smør i.
Sigt hvedemel, bagepulver og kanel i dejen, og omrør forsigtigt til dejen er jævn og ensartet.
Skræl to af æblerne og skær dem i i grove tern, skær marcipanen i små tern - vend nu begge dele i dejen.
Nu fordeler du dejen i springformen, og skærer de sidste æbler i tynde både og fordeler dem på toppen af kagen.
Nu drysses kaneldrysset udover kagen hele herligheden skal bages i 25 - 30 min. ved 190 grader
Jeg plejer at servere Creme Fraiche dertil - men softice er også et hit her i sommermånederne :)

Højgaarden æbletærte .jpg